Lige lidt om vos og vores hunde..

Vi er en familie der er helt pjattet med Sheltier. Laila og min søde tålmodige mand Michael.

Michael besluttede sig for at han ville have en hund da vi flyttede i hus. Vi var næsten enige om hvilke. Vi startede med at se en voksen hund førend vi besluttede os for at få en hund, så kunne vi bedre se om det var den rigtige.

Vi ringede til Kennel Troldeskov, til Egon om vi måtte få lov til at komme og så hans hunde, det måtte vi. Vi blev modtaget af 10 ufatteligt dejlige hunde og en møj flink mand, vi kunne have taget dem alle med hjem (altså hundene jeg tvivler på at Egon ville nøjes med et værelse) så vi nøjes med at bestille en hvalp, den skulle være zobel.

Vi  læste alt det vi kunne opdrive om Shetland  sheep dog eller Sheltie som den bliver kaldt.

Da der var gået et par måneder var vi enige om at det var sådan en vi ville have. Troldeskov havde desværre stadig ikke hvalpe, men vi fandt en på Sjælland hos Anne Schmidt der har Millekjær, hun havde 4 hvalpe.

Vi fik Millekjærs Ditte, vi kalder hende Bonnie og hun er selvfølgelig verdens dejligste hund. Jeg startede med det samme med at gå til hvalpe træning med hende. Det var ikke nogen godt ide. Den klub har den ide at hundene skal kunne holde pause sammen, det kunne de da også godt… meeeeen de små lå altså nederst hele tiden og Bonnie fik ”bank” hele tiden.

Da jeg havde været til træning 3 gange og Bonnie ikke ville med ud af bilen og da hun endelig var kommet ud, brugte hun hele pausen på at gemme sig for de andre hunde, syntes både jeg og Bonnie, at det var ikke sjovt.

Da jeg kom hjem, ringede jeg til sheltie klubben lige for at høre om det skulle være sådan, om min hund var en pivfis og at jeg var pyllert. Det mente ham, jeg talte med, nu ikke jeg var, man kanøflede ikke en sheltie, men han syntes lige jeg skulle komme ned og se dem træne. Så om søndagen kørte vi til Fåborg for at se træning foregik.

Der fandt Bonnie en veninde – en lille sød sheltie, der hedder Dixi og de kunne lege og det så helt anderledes end det, jeg havde set i den anden klub.

Da vi havde været der et par gange, kunne Bonnie slet ikke vente med at komme ud af bilen. Det var rigtigt sjovt også for Bonnie og lærenem det var hun også… meget.

Det var også hyggeligt for os andre. Vi fik kaffe og ostemad og en rigtig god snak med de andre hundeejere og en masse gode råd og vejledning. Vores træner Diana og hendes mand Karsten (han stod for ostemad, kaffe og underholdningen af min mand) gav os mange gode råd.

Egon fra Troldeskov trænede også dernede og da vi hørte, at han skulle af med Luna, overtalte vi ham til at sælge hende til os, så kunne Michael også gå til træning med en hund (så skulle han ikke side og få ”gode” ideer ned hos Karsten i kælderen).

Der var lige nogle ting Luna skulle vænne sig til, da vi fik hende hjem: så som ikke gø af vores søde nabo eller af hønsene og så var der lige det med kattene.

Ifølge Luna skulle katte jages eftertrykkeligt ud af haven. Det gik da også meget godt indtil hun mødte Thor. Han syntes at det er sjovt, når der er nogen der gider løbe efter ham, og det gjorde Luna gladelig. Nu skulle han godt nok ud af haven. Lige indtil Thor ikke gad jages mere og smed sig ned på terrassen. Jeg har aldrig set en lille hund se så forvirret ud som da han pludselig lå der og ikke havde lyst til at lege mere. Det skulle ha været optaget på video…

Mismor og Luna blev hurtigt venner de var meget enige om at vores seng er rigtig god.

Der var et par andre ting, hun lige skulle lære: komme når vi kalder og sån men det rimeligt hurtigt, gø af naboen. Det gør hun ikke så tit mere, men gø af hønsene… det er lidt sværere at lade være med.

Og så er der lige det med træningen jow jow… Hvis du vil have hentet en pind, må du lige gøre det selv, og komme hurtigt når vi kalder. Jeg kommer altså, når jeg er færdig med at snuse her og i mit eget tempo… Vores tålmodige træner mener, at der er noget, der hedder Luna tempo.

Luna vil helst putte og nusse. Hun gider ikke rende ude hele dagen, hvis vi har været ude længe, begynder hun at rende hen til døren. Ligesom hun vil sige kommer du ikke med ind, og hvis det ikke virker, kommer hun og skraber en på benet nu vil hun altså op. Så går vi ind og holder pause…

Det er helt andet med Bonnie hun elsker at ”arbejde”.

I august 2008 startede vi i Hundestjernen i Munkebo til agility. Det har de ikke i Fåborg. Det var lige noget Bonnie kunne lide, jo vildere jo bedre, vi går også til lydighed i Hundestjernen.

Og Luna har fået et kuld hvalpe med Bonnies far, Sir Henry fra Danbrets. Vi vil beholde en hvalp til Michael, som han kan gå til træning med. Så kan Luna være familiens kælegris. Vi har valgt lille Amanda, som Michael er begyndt at gå til hvalpe træning med lige så snart hun blev gammel nok.

Som den sidste (foreløbig) fik vi Dina ovre fra kennel Danbret. Vi skulle låne hende til at få et kuld hvalpe og så blev den lille pige her. Hun er familiens blondine, men hun er en super sød og rigtig kæle gris.

Vi har engang om året cirka et kuld hvalpe, som helt er centrum i familien. De vokser op inde i stuen, så de kan vænne sig til alle lydene og menneskerne i huset. De bliver kørt et par små ture for at vænne sig til bil. De får selvfølgelig lov til at udforske haven.

Nu har vi også tibetansk spaniel, tibber, som er en skøn race. Vi har fået den første fra Lolland, hos Karin kennel Askim’s.

I er velkommen til at komme og se vores hunde og få en hundesnak, bare i lige ringer, så er vi her.